Professor: Det er "overkill" både at vaccinere og kræftscreene denne gruppe
Nogle behandlinger og undersøgelser må vi skære bort i det pressede sundhedsvæsen, advarer professor Jakob Kjellberg. En bestemt form for kræftscreening er for en bestemt gruppe på vej til at være overflødig.
Langt de fleste danske kvinder under 28 år har fået HPV-vaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft og celleforandringer. Samtidig får alle kvinder mellem 23 og 64 år tilbud om jævnligt at blive screenet for livmoderhalskræft gennem et celleskrab fra livmoderhalsen.
Men det er ”overkill” og forkert brug af samfundets sparsomme sundhedskroner fortsat at screene gruppen af yngre kvinder, der for længst er fuldt HPV-vaccineret og dermed er beskyttet mod 9 af 10 tilfælde af livmoderhalskræft.
Sådan lyder det fra professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, Vive, der nu kommer med et kontroversielt forslag: