Fortsæt til indhold
Indland

Ældre Sagen: Ældreplejen skal fjernes fra kommunerne

Ældreplejen kommer aldrig til at fungere optimalt, hvis ikke regeringen tager et voldsomt opgør med den nuværende opdelte struktur, mener interesseorganisationen Ældre Sagen, som bl.a. vil have ansvaret for ældreområdet taget fra kommunerne.

Danmarks største talerør for den ældste del af befolkningen vil have ansvaret for hjemmehjælp og plejehjem væk fra kommunerne.

For kommunerne og regionerne arbejder ikke godt nok sammen om at sikre den optimale hjælp og behandling til svækkede ældre, lyder kritikken fra interesseorganisationen Ældre Sagen.