Fortsæt til indhold
Indland

Rapport: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse magter ikke opgaven

Analyse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) slår ned på flere kritiske punkter. Et af dem er, at direktionen i FMI ikke er gearet til at håndtere de mange indkøb, som spænder over alt fra dyrefoder til avancerede våbensystemer.

Ressourcekrævende, mange møder, utilstrækkelig beslutningskraft og ikke i stand til at udføre sin kerneopgave. Den gennemgribende analyse af mastodonten i Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ventet på, ligger nu på bordet.

Og står det til de anbefalinger, som konsulentfirmaet Deloitte kommer med, så kan de omkring 2.300 medarbejdere i FMI se frem til forandringer af deres arbejdsplads.

Styrelsen, som indkøber alt fra dyrefoder til avancerede våbensystemer, beskrives af kilder i Forsvaret som en kolos på lerfødder, der ikke er i stand til at anskaffe reservedele til tiden, hvilket betyder, at soldaterne mangler udstyr til de opgaver, som de skal løse.