Professor advarer, efter batteribrand sender otte på hospitalet: Vær opmærksom på dette i hjemmet
Batterirelaterede brande er et stigende problem i Danmark. Derfor gør du klogt i at tage fire konkrete forholdsregler derhjemme, advarer professor.
En alvorlig brand i Malmø torsdag er et dystert varsel om en stigende trussel i såvel svenske som danske hjem.
Her blev otte personer – heriblandt et barn – hastet på hospitalet, efter at et elcykelbatteri pludselig brød i brand i en lejlighed og sendte giftig røg ned i beboernes lunger.
Batteribrande er også et stigende problem på vores side af Øresund, viser seneste tal.
Derfor er der et par simple forholdsregler, du gør klogt i at kende til, hvis du lader batteriet på din elcykel, mobiltelefon eller computer i hjemmet.