Fødevarekontrol: Torsken var hverken vild eller fra Vesterhavet
Kan man stole på mærkningsordningen Naturskånsom, som skal sikre, at fisk er fanget på en bæredygtig måde? Fødevarestyrelsens rejsehold har netop afsløret torsk og kuller med vildledende mærkning – og rejer med et navn, der lugtede lidt for meget af Skagen.
Hører du til dem, der gerne vil betale lidt ekstra, hvis torsken er fra Vesterhavet og fanget og behandlet på en måde, der skåner naturen? Måske betyder det også noget for dit valg af rejer, at navnet på bøtten antyder, at rejerne kommer fra Skagen?
Men spørgsmålet er, om man altid kan stole på de oplysninger, der står på fiskeprodukter – eller om der er pyntet lidt på fangstmetoder og herkomst?