Haveekspert opfordrer til at bekæmpe plettet voldsnegl, der æder løs af din have

Længe har den været en plage for københavnere og folk bosat hovedstadsområdet.

Det er den også forsat. Men efterhånden har plettet voldsnegl både spredt sig geografisk og vokset så meget i antal, at den er en hovedpine for haveejere landet over.

Det vurderer Anne Stine Bruun, der er havefaglig rådgiver ved Haveselskabet. Desuden viser data fra artsportalen arter.dk, at plettet voldsnegl bliver registreret flere og flere steder på danmarkskortet.

Og hvorfor er det et problem?

Jo, plettet voldsnegl generer haveejere på samme måde som dræbersneglen ved at spise løs af køkkenhaver, blomster og planter.

Selvom der efter Anne Stine Bruuns vurdering er flere dræbersnegle end voldsnegle, så gør det ikke sidstnævnte til en mindre bekymring.

Tværtimod.

»Plettet voldsnegl er meget mere aggressiv og pågående. Den kravler f.eks. op i folks huse og spiser af levende buske og træer. Det ser du aldrig dræbersnegle gøre.«

»Hvor dræbersneglen først tager det, der er sprødt og lækkert, så spiser voldsneglen det hele. Det er bare med at komme efter den, før den spreder sig yderligere« mener Anne Stine Bruun.

Peter Lyne Højberg er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, hvor han arbejder i afdelingen for Arter og Naturbeskyttelse.

Han understreger, at styrelsen ikke har en egentlig overvågning af plettet voldsnegl, men at man generelt kan tale om gode eller dårlige snegle-år.

”En våd sommer, som vi har haft i år, er godt for sneglene, der er mere aktive i fugtigt vejr. Derfor vil man som udgangspunkt se flere snegle - herunder plettet voldsnegl - på en våd sommer som denne, end på en tør,” forklarer han.

Men hvor plettet voldsnegl minder om dræbersneglen, så ligner den vinbjergsneglen, der er fredet og derfor ikke skal bekæmpes.

Derfor er det væsentligt, at man lærer at kende forskel, inden man går i krig i haven.

Kan nemt forveksles

Anne Stine Bruun forklarer, at plettet voldsnegl er større end den klassiske havesnegl, men mindre end vinbjergsneglen.

Ifølge Miljøstyrelsen måler vinbjergsneglen ca. tre-fem cm i længden, mens plettet voldsnegl er 2,5 til fire cm. Derudover har voldsneglens linjer et mere plettet udtryk, mens vinbjergsneglen er præget af mere rene linjer.

Når det kommer til bekæmpelse af voldsneglen, er det de samme råd, der går igen hos Anne Stine Bruun og Peter Lyhne Højberg.

Først er det vigtigt, at man sikrer sig, at man ikke forveksler voldsneglen med f.eks. vinbjergsneglen.

Dernæst er det afgørende, at sneglen dør hurtigt. Det kan ske ved enten at træde på den, klippe den over eller smide noget tungt på den. Kalk og salt bør man holde sig fra, da det dræber sneglene langsomt.

Det er dog også en anden metode, som i hvert fald Haveselskabets rådgiver kender, men endnu ikke har kastet sig ud i.

Man kan også spise sig ud af haveplagen og bruge voldsneglen i madlavning.

»Men jeg tror, at det er de færreste haveejere, som har kæmpet med sneglene, der også har lyst til at spise dem,« siger hun.

Ikke desto mindre udgav Miljøstyrelsen i samarbejde med Hotel- og Restuarantskolen i København en kogebog i 2023 ved navn ”If you can’t beat them, eat them”. Heri kan man bl.a. læse om flamberede voldsnegle på toast eller en tatar på voldsnegle.

Selvom plettet voldsnegl ikke længere er at finde på listen over invasive arter i Danmark, er der ikke noget i vejen for, at man skiller sig af med den, hvis man som borger bliver generet af den i sin have, siger Peter Lyhne Højberg.

Det kan man gøre ved at spise den. Han understreger dog, at man, styrelsens kogebog til trods, bør gøre sig nogle overvejelser, inden man går i køkkenet.

Det er nemlig svært at vide, hvad sneglen har spist, og hvad den har været i berøring med, pointerer han.