Fortsæt til indhold
Indland

Der er krig og undertrykkelse overalt. Jeg tog til Djursland for at finde lidt håb – og måske få en skideballe

2023 bød på historisk mange væbnede konflikter, og i Afghanistan må kvinder ikke længere tale offentligt. Hvad gør den udvikling ved livsmodet hos en dedikeret pacifist?

Det kunne være din kone, din søster, din datter.

Pludselig frarøvet retten til at tale offentligt, fordi kvinder bærer synden i deres stemmer.

Forestil dig det lige – gjort tavse ene og alene på grund af deres køn.

Nu er forbuddet ”heldigvis bare” indført i Afghanistan og ikke i Danmark, men nyheden er endnu et hug til min efterhånden begrænsede tro på menneskeheden.

I forvejen har krigen i Ukraine medført historisk store investeringer i våben, demokratier er under pres selv i vestlige lande, og der tales igen i stigende omfang om os mod dem.

Bliver vi nogensinde klogere?

Hvad skal vi klynge håbet op på?

For at søge svarene på de spørgsmål – og for måske at få en skideballe – tog jeg en tur til Djursland, for der bor Tom Vilmer Paamand.