Eksperter advarer: Usammenhængende digitale løsninger skader patientforløb
Udviklingen af digitale løsninger i sundhedsvæsenet foregår i dag mere eller mindre tilfældigt. Kommission lægger op til nationale it-løsninger, hvis presset på sundhedsvæsenet skal løses.
Danskerne er blandt de mest digitale borgere i verden, og i sundhedsvæsenet strømmer det ud med nye digitale sundhedstilbud, som skal forbedre patienters behandlingsforløb.
Der er bare et stort problem, som er blevet påpeget i årevis: Regionerne, kommunerne, de praktiserende læger og staten arbejder slet ikke godt nok sammen om de nye digitale løsninger, som dermed ofte bliver for tilfældige og ikke sikrer den efterspurgte sammenhæng i sundhedsvæsenet. Men patienter i eksempelvis Nordjylland skal fremover have samme digitale muligheder, som patienter i Region Hovedstaden. Og omvendt.