Ekspert, minister og skoleleder reagerer på privat lektiehjælp
Det er i forvejen børn fra de bedst stillede familier, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet. Den tendens bør ikke forstærkes gennem privat lektiehjælp, mener tænketank. Skoleledernes formand frygter, at børnene bliver gjort »tillært hjælpeløse«.
Både en ekspert og skoleledernes formand ser med skepsis på, at forældre betaler tusindvis af kroner for privat lektiehjælp til deres børn.
Som omtalt i Jyllands-Posten findes der i Danmark nu flere private firmaer med mange hundrede mentorer og undervisere ansat til at hjælpe børn med at opnå højere karakterer og bedre trivsel i skolen og i gymnasiet.