Fortsæt til indhold
Indland

Christian Groes og hans søn måtte søge ly fra hooligans med romerlys: Det har sat sig i kroppen

Far og søn ville nyde en stadionoplevelse sammen søndag, men det hele endte i en kaotisk flugt fra romerlyskastende hooligans. Politiet mener, at situationen var under kontrol, mens Christian Groes spørger sig selv, hvorvidt fodbold egentlig er for hele familien eller ej.

Da kampen blev fløjtet af, brød stadion ud i buh-råb. Brøndby IF havde netop tabt 2-3 til AGF og dermed misset chancen for at gribe det danske mesterskab i fodbold.

En god oplevelse, tænkte AGF-fan Christian Groes, som rejste sig for at forlade Brøndby Stadion med sin 12-årige søn, Oskar. Han skulle bare vide, hvad der ventede dem.