Ny måling: Danske supermarkeder aflyser prisfald
De danske detailkæder har siden sommeren 2023 varslet faldende priser på dagligvarer. Stort set hele branchen fejer nu de løfter af bordet. Priserne vil blive på det nuværende høje niveau, viser konjunkturmåling.
Andelen af danske detailbutikker, som venter prisfald på fødevarer, er faldet dramatisk.
Fra sommeren 2023 og frem til marts i år havde mere end halvdelen af detailvirksomheder en forventning om, at priserne på fødevarer ville falde. Nu er det blot 2 pct., der forudser faldende priser.
Det viser en ny konjunkturmåling, som Danmarks Statistik har offentliggjort.