Trods dårlig økonomi skal der bygges ny motorvej over Limfjorden
Efter mange års debat og heftige diskussioner er det nu vedtaget, at den nye forbindelse over Limfjorden skal gå via øen Egholm.
Der blev skrevet historie, da et bredt flertal i Folketinget tirsdag vedtog anlægsloven for en ny tredje Limfjordsforbindelse til knap 9 mia. kr. Det fjerdedyreste enkelte anlægsprojekt nogensinde for Vejdirektoratet efter forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femern.
Det var derfor en særdeles tilfreds transportminister, Thomas Danielsen (V), der efter tredjebehandlingen i Folketinget kunne sætte anlægget af det store projekt på skinner.
»Det er glædeligt både for processen og for nordjyderne,« siger ministeren.
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede.