Fortsæt til indhold
Indland

Engang var trængsel et københavnerproblem – nu er store dele af landet ramt

De danske veje i flere store byer er hårdt ramt af trængsel. I 2022 betød det et tab for samfundet på 31 mia. kr. I dag er det værre. Og udviklingen fortsætter.

»Hvis jeg skal afsted i myldretiden, så går jeg. Det er hurtigst.«

Så kontant er svaret fra Ole L. Mikkelsen på spørgsmålet om, hvordan han oplever trafikken i myldretiden lige uden for, hvor han bor, i centrum af én af landets største byer.

Dermed oplever Ole L. Mikkelsen det samme, som rigtig mange andre danskere. Ikke kun i de allerstørste byer, men over hele landet.