Gode råd til en bedre søvn: Før dagbog, og fortæl dig selv, at det nok skal gå
Før dagbog, lær en afspændingsteknik og fortæl dig selv, at det nok skal gå. Sådan lyder nogle af de råd, som skal hjælpe danskerne med at sove tilstrækkeligt.
For første gang nogensinde er Sundhedsstyrelsen kommet med konkrete anbefalinger om, hvor mange timer, man bør sove – hvad end man er barn, ung eller voksen.
Men hvad stiller man op, hvis man eksempelvis bør sove otte timer – men har svært ved at falde i søvn?
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde er der en stribe konkrete råd, som er lige til at klippe ud og hænge op.
Først er der otte »gode råd« om søvn fra Vidensråd for Forebyggelse, og herefter følger otte »psykologiske og adfærdsmæssige råd« om søvn.