»Gode forudsætninger« for mariehøns i hobetal
Biolog Jes Aagard glæder sig over den foreløbige fremkomst af mariehøns. Men ikke alt er rosenrødt.
»Jeg har dog ikke været rundt at tælle prikker, vil jeg lige starte med at sige,« griner Jes Aagard.
Biologen og naturvejlederen ved Naturstyrelsen erkender dog, at han ligesom mange andre, der har delt billeder af mariehøns på sociale medier, har lagt mærke til det prikkede insekts hastige og pludselig fremkomst.
Mariehøns er begyndt at dukke talstærkt frem i det danske land, og det hænger ifølge biologen både sammen med et varmt efterår, der gav insektet en lang periode at lægge æg, og en mild vinter, der skånede mange mariehønslarvers liv. Læg dertil en regnfuld marts og vejromslaget, der med ét gav nogle varme dage i april. Det er forklaringen på, at alle mariehønsene slog vingerne ud på samme tid.
Det er noget, der glæder biologen.
»Mariehøns er et glimrende alternativ til at sprøjte sine roser med gift, fordi en voksen mariehøne æder én bladlus i minuttet, som jo ellers spiser de planter, som vi gerne selv ville spise eller nyde synet af.«
Men hans begejstring har også ét forbehold.
Hastig reproduktion
Jes Aagard mener først og fremmest, at man er nødt til at finde sig i, hvis mariehøns pludselig vælter frem.
Tidligere år har strandgæster nærmest ikke kunnet være i fred for tørstige mariehøns, der kravlede på solcremeindsmurte kroppe og indimellem bed fra sig. Samtidig var det ikke usædvanligt at de prikkede skabninger fandt vej inden døre og myldrede ud af alle tænkelige sprækker for at efterlade en ildelugtende og misfarvende væske på tapeter og gardiner.
Ifølge biologen er det endnu for tidligt at sige, om der forestår en decideret invasion. Det kræver en god lang varmeperiode, understreger han. Men det er ikke utænkeligt, at mariehøns til sommer kommer til at vælte frem i hobetal.
»Der er gode forudsætninger for det, fordi der allerede er mange nu, der er kommet på vingerne. Men hvis der er mad og varme til dem, så ruller produktionslinjen derudaf. Så er det Ford T, der ruller afsted,« siger Jes Aagard, der referer til bilen, der for 100 år siden var verdens første samlebåndsmodel.
Der er dog ét problem, fortæller forskeren. Den invasive harlekinmariehøne.
Hvor de fleste arter reproducerer sig hurtigt, så er det ingenting i forhold til det tempo, som harlekinmariehønen formerer sig i, forklarer Jes Aagard.
Harlekinmariehønen spiser de samme planter, som »vores egne« mariehøns med den risiko til følge at udviklingen af de andre arter skubbes tilbage. Ultimativt kan harlekinmariehønen ende med at være den eneste art tilbage, og hvis en pludselig sygdomsepidemi opstår, så kan mariehønen i sidste ende være i fare for at uddø som race.
Derfor skal man endelig ikke tøve med at gribe til enhver sommerhusejers stærkeste våben og støvsuge harlekinmariehønen op, hvis man ser den. Men alene i Danmark er der 50 forskellige arter, så hvordan i alverden skal man med solcremen sviende i øjnene kunne udpege en bestemt art?
Harlekinmariehønen kan nemt forveksles med andre mariehønearter, fordi den findes i utallige farvevariationer. Generelt er arten dog større og mere rund end almindelige mariehøns, og den har oftest brune ben og fødder. Derudover har den typisk også et hvidt forbryst, hvor der ofte er en sort tegning med form som et M.
»Når først man har vænnet sig til at se harlekinmariehønen, så kan man godt genkende den,« forsikrer biologen.
»De er bare mere ekstreme at se på sammenlignet med andre arter. Det er ligesom at se unge mennesker i byen og på landet, hvis du kan følge mig,« siger Jes Aagard, der let grinende afstår for at uddybe yderligere.
Få dagens vigtigste historie på lyd i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med her alle hverdage fra kl. 04.30 eller i playlisten herunder .