Første retsdag i sagen om drabet på Mariann Stenberg: »Jeg var dødsensangst«
Drab, voldtægtsforsøg, trusler og overfald. Nu kører retssagen om den mand, der sidste år var centrum i sagen om drabet på Mariann Stenberg.
Han kom ind i retssal 404 med hænderne i håndjern bag sin ryg.
Ansigtet var blegt, han var iklædt en orange langærmet bluse, sorte cowboybukser og mørke sneakers. Flere gange kiggede han ud i salen, som om han ledte efter nogen.
Snart ankom et nært familiemedlem og satte sig på tilhørerpladserne, hvor en stribe danske medier var mødt op. Også familiemedlemmer til den afdøde læge, 66-årige Mariann Stenberg, var til stede.