Fortsæt til indhold
Indland

Nyt forslag: Beboere på bosteder og plejehjem kan låses inde i op til 10 timer og blive overvåget med kameraer

Regeringen vil hjælpe kommunerne med at fjerne bureaukratiske regler. Organisationer forudser, at flere mennesker med handicap eller demens fremover vil blive låst inde i deres hjem mod deres vilje.

Beboere kan blive låst inde i op til 10 timer i døgnet. Desuden vil personalet kunne bruge kameraer til at holde øje med beboerne.

Regeringen lægger op til en række udvidelser af servicelovens regler for, hvornår der må bruges magt af personalet på bl.a. bosteder for borgere med udviklingshandicap og på plejehjem. Forslaget får alarmklokkerne til at ringe hos flere organisationer, der mener, at det er for vidtgående og øger risikoen for unødvendige indgreb i sårbare menneskers rettigheder.

Artiklens emner
KL