Fortsæt til indhold
Indland

DBA har opgjort mænd og kvinders søgeord

I anledningen af kvindernes internationale kampdag har Den Blå Avis dykket ned i statistikkerne for at se, hvordan mændene og kvindernes søgninger er forskellige fra hinanden. Forskellene er store.

Warhammer eller spiseborde?

Der er store forskelle på mænd og kvinders søgninger, når de er på DBA. En forskel, der ifølge DBA selv viser, at stereotyperne stadig lever i bedste velgående.

I anledning af kvindernes internationale kampdag har DBA taget et kig på danskernes søgehistorik på sin hjemmeside. Forskellen mellem mænd og kvinders søgemønstre giver ret overraskende et billede forskellene mellem helt normale mænd og kvinder. Julie Schoen, der er talsperson for DBA, giver sit syn på statistikkerne:

»Vi er så woke i dag, men DBAs søgeord afslører, at stereotyperne stadig lever i bedste velgående.«

I undersøgelsen af danskernes mest hyppige søgeord på DBA fandt man også de ord frem, der adskilte kvinder og mænd allermest. Her blev »hardball« mændenes 79. mest anvendte søgeord, men det kun var kvindernes 7.159. mest anvendte søgeord. Hardball er vellignende våben, der skyder med plastickugler.

Julie Schoen ser forskellen mellem mænd og kvinders søgninger som et tegn på, hvad de går og drømmer om:

»Det virker til, at mænd i højere grad end kvinder bruger DBA til at realisere drømmeprojekter. I hvert fald er der ikke nogen ting i kvindernes top ti, hvor man tænker, at her plejer kvinderne 100 pct. deres egen hobby, medmindre deres hobby selvfølgelig er indretning.«

Ifølge talsperson for DBA Julie Schoen så peger tendensen i deres statistik på, at »kvinderne søger på ting, der er til hele familien, hvor mændene primært søger på ting til dem selv.«

Du kan se top ti listen nedenfor.

Hvad kvinder har søgt mest på den seneste måned på DBA:

1. Sofa

2. Spisebord

3. Sofabord

4. Kommode

5. Lænestol

6. Skrivebord

7. Gratis

8. Skab

9. Reol

10. Montana

Hvad mænd har søgt mest på den seneste måned på DBA:

1. iPhone

2. Lego

3. Sofa

4. Gratis

5. Cykel

6. Makita

7. Guitar

8. Køkken

9. Warhammer

10. Elcykel

Opgørelsen er fra hele februar måned. DBA oplyser, at samme tendens ville gøre sig gældende, hvis man havde bredt søgningen ud til det sidste år.

Artiklens emner
DBA