Ny statusrapport fra Klimarådet: Kan Danmark leve op til sin egen klimalov?

Klimadiskussionerne kører, og mange danskere er dybt engageret.

Lige nu er et af de store spørgsmål, om Danmark kan leve op til målet om en reduktion i udledningen af CO₂ i 2025 – altså næste år – sådan som et stort flertal i Folketinget har aftalt.

Og ja, det er sandsynligt, lyder den – lidt – overraskende melding fra Klimarådet i rådets årlige statusrapport, der netop er offentliggjort.

»Klimarådet vurderer samlet set, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. opfyldes,« står der således i en af rådets konklusioner.

Ifølge klimaloven skal udledningen i 2025 være reduceret med 50-54 pct., og det mål er altså nu inden for rækkevidde, lyder konklusionen.

Til gengæld er målet for 2030, hvor der samlet set skal udledes 70 pct. mindre CO₂ end i 1990, lidt vanskeligere at nå, mener Klimarådet.

»Regeringens plan sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og der er stor risiko for, at udledningerne ikke når at komme under det niveau, som målet tilsiger,« lyder en anden vigtig konklusion.

Ifølge Klimarådet er det næppe muligt at finde en model for en CO₂-afgift over for landbruget, sådan som regeringen ønsker, der ikke skader konkurrenceevnen.

Klimarådet gør i den nye statusrapport meget ud af at pege på behov for at regulere landbruget og for at have mere fokus på klimabelastende forbrug – herunder især vores forbrug af fødevarer.

Det får én af landets førende eksperter i landbrug, klima og ikke mindst landbrugets påvirkning af klimaet, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, til at rette kritik af nogle af Klimarådets konklusioner, ligesom han mener, at rådet har lidt for meget fokus på fødevarer – og løber lidt for meget med på nogle af de sager, der kører i medierne.

»Man har den holdning, at de fleste ting skal klares ved at beskatte forbruget. Men her ignorerer man to ting,« siger Jørgen E. Olesen.

»Dels glemmer man, at det at gøre tingene dyrere kun virker, hvis man har en perfekt markedssituation, hvor alle er omfattet af de samme regler og vilkår. Men det er de ikke. Vi eksporterer 80 pct. af vores fødevareproduktion, og forbrugere i andre lande vil ikke få samme afgifter.«

Mere tysk mælk i Danmark?

»Dels er økonomi ikke den eneste barriere. Det er således et stort spørgsmål, om mejerierne og andre vil anerkende, hvis man begynder at reducere klimabelastningen fra kvæg ved at anvende særlige fodertilsætninger, så køerne udleder mindre CO₂ og metan. Det vil økologer ikke være med til. Så det kan betyde, at vi i Danmark skærer ned på produktionen af økologisk mælk, og Arla så er nødt til at hente en del af sin mælk i Tyskland,« siger Jørgen E. Olesen.

Klimarådet skriver i sin nye statusrapport, at der bør gøres mere for at få en mere klimavenlig adfærd.

»Strategien skal rette sig mod adfærd på tværs af forbrugsgrupper, herunder fødevareforbruget. Klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug bør sænkes ved at servere klimavenlig mad i offentlige køkkener. Derudover bør regeringen arbejde for at lægge afgifter på særligt klimabelastende varer. Her er det naturligt at starte med fødevarer,« skriver rådet bl.a. i sine anbefalinger.

Det får Jørgen E. Olesen til at advare mod – efter hans mening – lidt for ensidigt fokus på fødevarer:

»Efter min mening har vi fået et alt for ensidigt fokus på vores fødevarer. Hvis man kigger på vores forbrug, så vil man se, at det er vores transport og vores boliger, der står for noget af det største forbrug. Kig rundt i samfundet, og du vil se, at vores boliger bliver større og større, og vores biler bliver større og større, så de nu ikke kan være på p-pladserne længere.«

Jørgen E. Olesen peger samtidig på, at Klimarådet er sat til at passe på, at politikerne overholder den klimalov, de selv har vedtaget.

»På den måde er de sat til at passe på den nationale balance i forhold til klimaet og glemmer måske derfor at have det store internationale perspektiv med,« mener han.

Da Svarer-udvalget, der har professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet i spidsen, for godt en uge siden fremlagde udvalgets vurdering af, hvordan man kan pålægge landbrugsproduktionen en særlig CO₂-afgift, pegede udvalget således gang på gang på risikoen for såkaldt lækage, hvis man ensidigt pålægger fødevarer danske afgifter. En lækage er, hvis en høj afgift i Danmark betyder, at CO₂-udledningen flyttes til et andet land, hvor der ikke er tilsvarende afgifter.

Klimarådet taler i sin statusrapport stort set ikke om risiko for lækage.