I Danmark er det en naturlov med rent drikkevand i hanen, men nu har vi »en dobbelt krise«
Fredag modtog miljøminister Magnus Heunicke (S) et særdeles bekymrende brev og en rapport, hvori han gøres opmærksom på, hvordan hans og alle andre danskeres drikkevand er truet fra to sider. Bekymringen understreges af et særligt kort og et hidtil uhørt forsøg med et rensningsanlæg syd for København.
Når du åbner for vandhanen, er du vant til, at der kommer rigeligt med rent vand ned i glasset – hentet direkte op fra undergrunden.
Men selv om grundvandet lige nu står rekordhøjt, og Danmark bogstavelig talt svømmer i vand, er det langtfra sikkert, at det også vil være sådan i fremtiden. For din forsyning af vand er truet fra to sider.