Fem familier kostede kommune 30 mio. kr. på et år
Københavns Kommune brugte knap 30 mio. kr. på fem familier alene i 2022. »Min klare fornemmelse er, at det sker i mange kommuner landet over,« siger aarhusiansk rådmand.
Københavns Kommune brugte 7,3 mio. kr. på én familie i 2022. Det viser en aktindsigt som mediet Københavnliv har fået. Den opregner de fem familier, som socialområdet havde størst udgifter til i 2022. I alt 29.829.030 kr. blev der brugt på de fem dyreste familier. Pengene er ifølge kommunen primært blevet brugt på opholdssteder for børn. Fælles for familierne er, at kommunen definerer dem som »kriminalitetstruede«.
En lignende sag var for få måneder siden fremme i Aarhus Kommune. Her havde én familie kostet kommunen 64 mio. kr. siden 2009. Beløbet var, ligesom i Københavns Kommune, kun udgifter til sociale indsatser, vel at mærke hos en familie med en lang kriminel løbebane.
Rådmanden for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold (S), er ikke overrasket over det nye tilfælde af store udgifter til udsatte familier.
»Min klare fornemmelse var i forvejen, at det ikke alene var et problem i Aarhus Kommune. Det er derfor vigtigt at vi stiller endnu skarpere på, hvordan vi griber ind overfor de her familier,« siger han til Jyllands-Posten.
I et opslag på X lover Anders Winnerskjold handling bag ordene:
»Nu skal viden gøres til resolut handling. Klart fokusområde i 2024.«
En del af handlingen bag disse ord er tre initiativer, som Aarhus Kommune i samarbejde med Østjyllands Politi præsenterede i december sidste år. Initiativerne skal bryde med »slægtsbaseret kriminalitet«, som koster kommunen millioner på socialområdet.
En del af kritikken mod kommunernes store udgifter kommer fra Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive. Han peger overfor Københavnliv på en stor udfordring for landets kommuner i denne sammenhæng. Han ser, at markedet for opholdssteder og andre dyre poster indenfor socialområdet er drevet af private aktører, der mangler konkurrence:
»Derfor får man en prissætning, som man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, og det bliver dyrt. Det ville være godt, hvis nu det offentlige selv kunne producere noget og sikre en tilstrækkelig mængde tilbud,« siger Jakob Kjellberg til KøbenhavnLiv.
Den udlægning kan rådmand Anders Winnerskjold nikke genkendende til. Han påpeger dog, at kommuner ikke kan vente med at gribe ind, til det gode tilbud kommer. Rådmanden påpeger, at kommunernes forening, KL, og staten snart skal forhandle økonomiske aftaler, hvor takstlofter for private aktører indenfor socialområdet er på dagsordnen.