Fortsæt til indhold
Indland

Automatiseret fartkontrol er kommet til Storebæltsbroen: Men er det lovligt?

Sund & Bælt måler din fart, når du krydser Storebæltsbroen. En løsning, som allerede har mødt stor kritik, og som får folk til at spørge sig selv: Hvordan kan en privat virksomhed agere fartkontrol? Det svarer en ekspert på her.

Må private virksomheder opstille hastighedskontroller?

Spørgsmålet er blevet debatteret, lige siden et nyt tiltag blev indført på Storebæltsbroen. En såkaldt strækningskontrol, der med tre kameraer registrerer bilisternes nummerplade og måler, om de holder en gennemsnitsfart på eller under det tilladte, når de krydser den 17 kilometer lange strækning, der forbinder Sjælland og Fyn. Kører du for stærkt, sender Sund & Bælt data videre til politiet.

Men er det lovligt?