Fortsæt til indhold
Indland

Landmandsoprør har kurs mod Danmark: »Vi har sagt til vores medlemmer, at de skal holde sig klar og tjekke dæktrykket på deres traktorer«

I mange europæiske lande bygger landmændene barrikader, blokerer motorvejene og tænder bål i gaderne. Nu ulmer oprøret også i Danmark, og i næste uge kan det bryde ud i lys lue.

Et bondeoprør har på få uger spredt sig ud over store dele af Europa og kan i næste uge nå til Danmark.

De europæiske landmænd demonstrerer mod miljøregler, afgifter, bureaukrati, lave salgspriser og dårlig økonomi. Oprøret har hastigt spredt sig fra land til land: Frankrig, Belgien, Spanien, Portugal, Italien, Letland, Grækenland, Tyskland, Polen.

Kilometerlange traktorkonvojer har blokeret motorveje og indfaldsveje til store byer, hvor landmændene nogle steder har bygget barrikader og tændt bål i gaderne.

I næste uge kan afrapporteringen fra et ekspertudvalg blive gnisten, der får oprøret til at fænge i Danmark.