Som teenager fik topatlet konstateret en psykisk lidelse. Til sommer kan hendes genrejsning nå et højdepunkt i Paris
Som teenager oplevede Lisa Brix Pedersen pludselig de vildeste udsving. Det ene øjeblik var hun besjælet af manisk virkelyst og følte Gud tale gennem sig. Det næste var hun fanget i den tungeste, sorteste depression. Hun fik konstateret bipolar lidelse og fortæller her om indsatsen for at genvinde grebet om sin tilværelse – en kamp med en klar retning, som kan nå sit foreløbige klimaks 10 år efter opdagelsen af de maniodepressive træk i hendes sind.
Jeg hedder Lisa Brix Pedersen og er blandt verdens bedste diskoskastere.
Det har været en hård kamp at komme helt derop, men det her – at du nu kan læse min personlige historie – har krævet lige så meget af mig.
Næsten 10 år har det taget at komme hertil.
En tur fra det mørkeste mørke til en position, hvor sommeren 2024 kan blive det endegyldige bevis på, at jeg rejste mig i stedet for at give op.
Derfor er tiden den rette til at fortælle alt nu, men rent mentalt har det gjort ondt at bevæge sig tilbage til 2014.
Min dagbog påvirker mig meget, når den blotlægger, at der dengang var »så uendeligt langt til latter. Jeg gider snart ikke mere …«
Mine sygejournaler har budt på opdagelser om mig selv og min situation, som jeg havde fortrængt eller slet ikke var klar over.
Det har været som at stirre uhyret ind i øjnene og fastholde dets blik i stedet for at flygte.
Det vilde er, at jeg dengang – i 2014 som 17-årig – overhovedet ikke var advaret om, hvad jeg havde i vente.