Fortsæt til indhold
Indland

Guide til at komme frisk ud af sengen: Sådan kan du med et let kneb vågne på det rigtige tidspunkt

Vil du gerne slippe for at vågne op om morgenen og føle dig træt? Så skal du måske følge dette simple råd fra en søvnekspert.

Du har sikkert prøvet at vågne om morgenen, virke frisk og springe ud af sengen.

Du har sikkert også prøvet at vågne om morgenen, virke træt og have mere end almindeligt svært ved at komme ud af dynen.

Men vidste du, at du selv kan påvirke, om det skal være let eller svært at stå op?

Det handler nemlig om at vågne på det helt rigtige tidspunkt i søvncyklussen – og med en simpel metode kan du selv beregne det rigtige tidspunkt.