Godt nyt fra råvarebørserne: Fødevarepriser dykker til laveste niveau i tre år
De inflationsramte forbrugere kan glæde sig over, at prisen på fødevarer fortsætter med at falde på verdens råvarebørser. Her er priserne nu nået ned på det laveste niveau i tre år. Det peger i retning af lavere forbrugerpriser.
De globale fødevarepriser fortsætter med at falde og er nu nået ned på det laveste niveau siden februar 2021.
Det viser opgørelser, som FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort.