Fortsæt til indhold
Indland

Til kroningsfest i Kongens Lyngby

Søndag eftermiddag var fire familier samlet for at se tronskiftet iført kjoler, jakkesæt og kroner.

Champagnepropperne sprang på stribe i et parcelhus i Kongens Lyngby, hvor der var inviteret til kroningsfest hos familien Rasmussen. Udenfor blafrede dannebrogsflag, og en stor guldkrone tog imod ved fordøren.

Fire familier var samlet. Kvinderne i kjole og mændene i jakkesæt, mens både børn, voksne og hunden Molly havde kroner og diademer på i alle størrelser.