Danmark indgår forsvarsaftale med USA

Den har været undervejs længe. Men mandag kunne USA’s udenrigsminister Antony Blinken oplyse, at man havde underskrevet en ny forsvarsaftale med Finland og bekendtgjorte samtidigt, at man senere på ugen ville underskrive en aftale med Danmark.

Nu er den på plads.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag formiddag.

»USA og Nato er garanten for Danmarks sikkerhed. Sådan har det været siden Anden Verdenskrig, og sådan vil det også være i fremtiden,« siger hun.

Forsvarsaftalen tillader amerikanske soldater og materiel på dansk jord, oplyser statsminister Mette Frederiksen. Dermed kan amerikanske soldater nu permanent udstationeres på tre danske flyvestationer: Karup, Skrydstrup og Aalborg.

Dog er der forbehold i aftalen. Bl.a. vil hverken atomvåben eller såkaldte klyngebomber være tilladt i dansk territorium.

Regeringen forventer desuden, at aftalen kommer til at træde i kraft om »et års tid«, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og tilføjer, at aftalen med USA er uopsigelig i 10 år. Det gælder også, hvis man rager uklar med en fremtidig amerikansk regering:

»Jeg kan ikke forestille mig andet end, at vi – uanset hvem der skulle have regeringsmagten i USA – skulle ønske at have et tæt samarbejde,« siger Troels Lund Poulsen.

Den nye aftale giver ikke USA adgang til hverken Grønland eller Færøerne. De to lande er altså ikke omfattet af aftalen, tilføjer Troels Lund Poulsen.

I 2022 meddelte den daværende regering, at man ville indlede forhandlinger med USA om en forsvarsaftale.

I februar mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) med Antony Blinken for netop at diskutere en forsvarsaftale. Dengang sagde Lars Løkke Rasmussen, at en aftale ikke var »lige rundt om hjørnet« og fremhævede, at det tog Norge tre år at forhandle en aftale på plads. Men knap et år senere har Danmark nu skrevet under på en aftale med USA.

Norden er dækket ind

Både Sverige, Norge og Finland har lignende aftaler med USA. Dermed har USA dækket sig ind i hele norden.

Senest har Finland åbnet 15 militære baser for USA, hvoraf fire af dem er flyvestationer.

I Sverige har man givet USA tilladelse til at placere både våben og ammunition på svenske militære baser og samtidigt givet USA råderet over materiellet og lov til at bestemme, hvad der skal placeres hvor. Det drejer sig om 17 svenske militærbaser. Norge indgik en vidtrækkende forsvarsaftale i 2021, som betød, at amerikanske styrker har fri adgang til bestemte områder i Norge.

Men det er ikke kun de nordiske lande, der har indgået aftaler med USA.

I 2020 indgik Polen en aftale med USA, som omfattede 19 militære baser. Estland indgik en aftale i 2017, som gav USA adgang til tre baser. Og så har både Litauen og Letland også lignende forsvarsaftaler med USA.