Honninghjertet er blevet til kolde kontanter
Sygeplejersker på landets hospitalet er blandt de klare vindere i kampen om ekstra tre milliarder lønkroner. Men sygeplejersker i kommunerne får ikke del i lønfesten.
Blød og med chokoladeovertræk. Et fredeligt honninghjerte som julehilsen og tak for den ekstraordinære indsats midt under corona-epidemien fik mange sygeplejersker helt op i det røde felt.
Med den nye trepartsaftale mellem regeringen og lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige område er bagværket skiftet ud med milliarder til lønposen, og sygeplejerskerne er blandt vinderne. Er de glade nu?