44 personer gør, at Mjølnerparken ikke længere bliver betegnet som et parallelsamfund

Mjølnerparken er ikke længere et parallelsamfund, viser en ny opgørelse af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Ministeriet har fredag offentliggjort en liste over områder, det kategoriserer som såkaldte parallelsamfund og omdannelsesområder (tidligere kendt som ”ghettoer” og ”hårde ghettoer”, red.). En liste, der før blev kaldt ”ghettolisten”.

For overhovedet at komme i betragtning til listen skal et område opfylde to kriterier. Det første er, at flere end 50 pct. af beboerne skal være indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. I Mjølnerparken er det tal 86,7 pct.

Det andet er det helt simple, at flere end 1.000 personer skal bo i området. Netop det kriterium kommer nu Mjølnerparken til gode. I dag bor der nemlig blot 966 personer. Boede der 44 personer mere, ville området fortsat være på listen.

Det skyldes, at beboerne fortsat opfylder flere af de kriterier, der også er med til at bestemme, om et boligområde er et parallelsamfund. F.eks. er 2,11 pct. af beboerne tidligere dømt for kriminalitet, mens 74,6 pct. af beboerne ikke har anden uddannelse end grundskolen. Beboernes gennemsnitlige indkomst ligger også på den forkerte side af grænsen for at kvalificere området som et parallelsamfund.

Men det gør ingen forskel for listen, når området ikke har flere end 1.000 beboere. Derfor er Københavns Kommune nu fri for parallelsamfund.

»Det er en kæmpe milepæl for København,« siger overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S).

»Det er et kæmpe skulderklap til den indsats, der er lavet med borgerne, boligselskaberne, virksomheder og foreninger igennem tiden. Fordi det her er ikke kun én indsats, der har løftet områder som Tingbjerg, Mjølnerparken og Aldersrogade. Det er en samlet indsats af mange forskellige parter, som har arbejdet sammen,« tilføjer hun.

Er det en ubetinget succes, at Mjølnerparken nu er røget af listen?

»Det synes jeg faktisk, det er,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun fremhæver bl.a. »målrettede indsatser« for at »hjælpe beboere i Mjølnerparken tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse« og en »opsøgende indsats«, hvor kommunen har hjulpet kvinder, der er forsørget af deres ægtefælle, så også de får »mulighed for uddannelse og arbejde, frem for at gå derhjemme«.

Lige nu er der jo stadigvæk en del af kriterierne, som bliver opfyldt på listen. Så er det i sig selv virkelig en succes at komme af den her liste?

»Det er klart, at når vi udvikler områder som Mjølnerparken, Tingbjerg og Aldersrogade, så gør vi det først og fremmest for at løfte de mennesker, der bor der, og for at skabe lige muligheder for alle københavnerbørn og skabe tryghed i vores by. Drivkraften har aldrig været bare at komme af en liste. Men når det er sagt, så havde vi ti områder på listen, da den startede i 2010, og nu har vi nul,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

»Så ja, det er en kæmpe milepæl for København, at vi står der, hvor vi gør.«

Sophie Hæstorp Andersen siger, at Købehavns Kommune også fokuserer på de områder, der har under 1.000 beboere. F.eks. i Husum og Sydhavnen, hvor man trækker på erfaringen fra bl.a. Mjølnerparken i indsatsen for at løfte områderne, forklarer hun.

»Undtagelsestilstand« i Mjølnerparken

Tre år i træk er antallet af parallelsamfund i Danmark skrumpet - indtil i år.

Antallet af parallelsamfund er steget fra 10 til 12, mens antallet af omdannelsesområder er faldet med én.

Marie Stender er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og følger udviklingen i omdannelsesområderne i et tiårigt forskningsprojekt.

Hun hæfter sig i første omgang ved stigningen, men succeskriteriet er ikke kun antallet af områder på listen. Det er også, om områderne faktisk fungerer - om det er bedre boligområder, og om livsmulighederne for beboerne er forbedret.

Så kan man egentlig sige noget om Mjølnerparkens udvikling, alene ud fra om området er på listen eller ej?

»Nej, det kan man jo ikke, hvis det handler om, at der er færre end 1.000 beboere,« siger Marie Stender og tilføjer, at man også skal have øje for risikoen ved, at beboerne tvangsflyttes. Det kan nemlig skubbe sociale problemer videre til andre områder, siger hun.

Mjølnerparken og Gellerup var nogle af de første områder, hvor man begyndte den mere aktive indsats for at skabe bedre livsforhold for beboerne i området, bl.a. ved at ændre beboersammensætning gennem tvungne fraflytninger og nedrivning af bygninger.

»I Mjølnerparken er der lidt undtagelsestilstande, fordi det hele er en byggeplads,« sig Marie Stender.

»Der er rigtig mange beboere, der er flyttet ud, og det er et af de områder, hvor der er rigtig stor vrede og frustration over netop det,« siger hun.

Fordi man stadig er i gang med arbejdet, er det svært endnu at konkludere, om det har virket, tilføjer hun. Hun sammenligner indsatsen med medicin til området. Lige nu ser vi bivirkningerne, men det er endnu for tidligt at sige noget om de positive effekter.

»Det kommer fuldstændig an på, hvad der så sker. Nu har man solgt de to midterste blokke, men hvem er de nye beboere, der kommer til at flytte ind? Bliver de boende? Engagerer de sig i det lokale liv? Sætter de deres børn i den lokale folkeskole? Alle de ting bliver virkelig vigtige at følge med i.«