Så mange svært overvægtige er på ny slankemedicin i din kommune

Hver måned sprøjter Henriette Torp medicin for knap 2.400 kr. ind i sit maveskind. Hun bor i Agger ved Thisted i den nordvestligste del af Jylland. Recepten på vægttabsmedicinen Wegovy lægger beslag på en meget stor del af hendes indkomst, for hun er førtidspensionist. Men sådan må det være. Den 55-årige kvinde er fast besluttet på at betale prisen for medicinen, der indtil videre har lettet hendes krop for 20 kg.

Dermed tilhører hun en lille, eksklusiv gruppe af Thisted-borgere.

Her er mere end hver femte borger nemlig svært overvægtig, men kun hver 20. – 4 pct. – af dem har fået en recept på Wegovy som Henriette Torp.

Helt modsat forholder det sig i Gentofte nord for København.

Gentofte Kommune er den kommune i landet, hvor suverænt færrest er svært overvægtige. Alligevel topper Gentofte listen over kommuner med flest svært overvægtige på Wegovy. 20 pct. af de svært overvægtige er på slankemedicinen.

Efter Gentofte følger velstillede kommuner som Rudersdal, Dragør, Hørsholm, Fredensborg, Solrød og Frederiksberg.

De har alle en meget høj andel af overvægtige borgere, som bruger Wegovy.

I den modsatte ende af skalaen ligger en række såkaldte udkants- og økommuner som Jammerbugt, Vesthimmerland, Langeland, Bornholm og altså Thisted. De kan alle blot mønstre 4 pct. overvægtige med en Wegovy-recept.

Det viser beregninger, som Jyllands-Posten har foretaget. Det er sket ved at holde antallet af brugere på Wegovy i årets syv første måneder op mod andelen af svært overvægtige. Alle tal er beregnet pr. 1.000 borgere, så de er sammenlignelige på tværs af store og små kommuner. Svært overvægtige har et bmi på over 30 og er den primære målgruppe for medicinen.

Rig og fattig

Tallene viser, at svært overvægtige i velhaverkommuner – primært i hovedstadsområdet – i langt højere grad end ligesindede i udkantsområder får medicinsk hjælp til at tabe sig mod at betale op til 28.000 kr. om året.

»I dokumenterer, at der er en forskel mellem rig og fattig. Det her lægemiddel koster jo kassen. Det har man råd til at købe i nogle områder af landet, men ikke i andre. De rige vinder, mens de fattigste taber, selv om de ud fra et sundhedsperspektiv har mest brug for medicinen,« siger Peder Reistad. Han er praktiserende læge i Kokkedal og har i sin klinik patienter fra to af højdespringerne, Hørsholm og Fredensborg. Han er samtidig formand for PLO-Hovedstaden (Praktiserende Lægers Organisation).

På Syddansk Universitet fastslår Pernille Tanggard Andersen, professor og viceinstitutleder på Institut for Sundhedstjenesteforskning, at Wegovy-beregningerne afdækker mange dilemmaer.

»Beregningerne viser, at det langtfra altid er de borgere, der har mest behov for medicinen, som får den. Wegovy er et præparat, som er med til at udhule hele vores måde at regulere medicin på. For det koster rigtig meget både for staten og for den enkelte,« siger Pernille Tanggard Andersen, som forsker i ulighed i sundhed.

Ulighed i sundhed

Også hun ser tallene som et udtryk for, at den sociale ulighed i sundhed er stor.

»Dem med det laveste uddannelsesniveau har i forvejen markant højere risiko for at blive overvægtige, og de har samtidig de dårligste muligheder for at få hjælp til at tabe sig. Det skyldes, at vægttabsmedicinen er så dyr, at langtfra alle har råd til den,« siger hun.

Ifølge Pernille Tanggard Andersen fører den nye medicin også til en mere organisatorisk ulighed, hvor dem, der har råd til medicinen, lægger mere beslag på lægernes tid:

De 86.000 danskere, der indtil nu har fået en recept på Wegovy, skal hver især have seks læge- eller sygeplejerskekonsultationer samt have taget en blodprøve i forbindelse med receptudskrivelse, kontrol og dosisregulering.

»Medicinen suger altså også kapacitet ud af almen praksis og tager dermed tid fra dem, som er mere syge eller har andre lidelser.«

Debat om behov for tilskud

Ifølge ulighedsforskeren viser de nye tal, at der er behov for en generel debat om, hvorvidt man bør indføre tilskud til vægttabsmedicin til visse grupper, herunder indtægtsbestemt medicintilskud.

Jakob Kjellberg er professor i sundhedsøkonomi ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han er ikke overrasket over, at flest svært overvægtige er på Wegovy i de rigeste kommuner.

»Vi er i en liberal økonomi, hvor alt ikke er dækket af det offentlige. Det betyder ulighed i sundhed. Dem med mange penge kan købe mere end dem, der har færre penge. Det ses også i f.eks. voksentandplejen, hvor der er begrænset offentligt tilskud. Her vil du også se, at der bliver lavet flere guldkroner, broer og den slags i Gentofte end i f.eks. Jammerbugt eller Thisted,« siger Jakob Kjellberg.

Medicintilskudsnævnet, som rådgiver Lægemiddelstyrelsen, har frarådet et generelt tilskud til Wegovy, fordi det mener, at det er for dyrt i forhold til værdien af behandlingen. Og fordi der ikke er dokumentation for, at medicinen giver et varigt vægttab.

Hvis alle cirka 900.000 svært overvægtige skal have offentligt tilskud til medicinen, vil det ifølge Sundhedsministeriet koste regionerne mellem 24 og 28 mia. kr. årligt.

»Det vil jo ruinere os, hvis man giver tilskud til Wegovy. Ingen af os ved, om det giver et varigt vægttab, eller om man tager det hele på, når man stopper, sådan som det går med de fleste slankekure. Det, man kan konstatere, er, at det er en fordel for aktionærerne i Novo Nordisk,« siger PLO-Hovedstadens formand Peder Reistad.

Jyllands-Posten kunne mandag fortælle, at danskerne har en voldsom appetit på den nye slankemedicin fra Novo Nordisk. I en spørgeundersøgelse gennemført for JP af analyseinstituttet Wilke svarer hver fjerde af de godt 1.000 adspurgte, at de er interesserede i Wegovy-medicinen, hvis de kan få en recept. Ønsket findes også hos mange normalvægtige, som er uden for målgruppen for medicinen.

PLO har som omtalt i Jyllands-Posten for få dage siden beregnet, at de praktiserende læger vil have omkring 400.000 ekstra konsultationer i år alene på grund af Wegovy.

Ifølge Peder Reistad burde fokus i sundhedsvæsenet i langt højere grad være på at hjælpe de dårligst stillede frem for de velhavende.

»De rige vinder på alle parametre. Det er bare sådan, det er. Men det er de svagest stillede, som har det største behov. Vi bør stille et skarpere lys på de svageste og tage lidt af lyset væk fra de rigeste. Det ved alle i sundhedsvæsenet. Der er bare ingen politikere, der tør at sige det højt.«

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, som selv er praktiserende læge, mener, at der er brug for at indsnævre den meget brede målgruppe for Wegovy, så den kun omfatter de patienter, som er alvorligt syge som følge af deres overvægt, og hvor der er evidens for, at et vægttab vil afhjælpe deres sygdom. Derefter kan man indføre en tilskudsordning, der sikrer, at de, som har mest behov for medicinen, også har råd til at få den.

Ikke i mål endnu

I Agger syd for Thisted har Henriette Torp hele sit voksenliv vejet for meget. Efter ni måneder på Wegovy er taljemålet betydeligt mindre, men hun vil gerne smide yderligere ca. 25 kg.

Det bliver en langvarig og dyr proces.

Hun er nu nået op på højeste Wegovy-dosis, og prisen er dermed knap 2.400 kr. hver fjerde uge. Eftersom hun er medlem af Sygeforsikringen Danmark, får hun et vis tilskud til medicinen, men til januar forsvinder tilskuddet. Så bliver førtidspensionistens økonomi endnu mere presset.

At der er så stor forskel på Wegovy-forbruget i Thisted og Gentofte, kalder hun vildt. Men hun forstår godt, hvorfor der i Thisted kun er relativt få overvægtige, der tager medicinen.

»Folk her har nok ikke helt så mange penge som folk omkring de store byer. Men heroppe har vi jo lige så stort behov for at tabe os,« siger Henriette Torp. Hun er tilflytter og har tidligere boet omkring Aalborg og Randers.

Hun tror også, det spiller ind, at man i det nordvestligste hjørne af Danmark ikke taler så meget om krop og overvægt. Ligesom det kan spille ind, at der er langt til lægen.

Henriette Torps læge bakkede helt op om hendes ønske om en medicinsk håndsrækning til vægttabet. Selv forventer hun at skulle tage en vedligeholdelsesdosis i mange år.

»Vægttabet går til den gode side. Og lysten til at bevæge sig mere kommer altså automatisk med, når man kommer ned i vægt,« siger hun.