Skoleelever får lavere karakterer – kan skyldes corona
Undervisning via en computer har fået skoleelever til at glemme, hvordan det er at gå i skole. Det er gået ud over deres præstationer. På Fyn mener en skoleleder, at man skal tage udviklingen alvorligt.
Danske skoleelevers karaktergennemsnit falder. Ifølge skoleledere kan årsagen bl.a. være, at elever under coronanedlukningen har glemt, hvordan det er at gå i skole, møde til tiden, læse i en bog og have et almindeligt socialt fællesskab.
»Børnene skal til at lære at gå i skole igen,« siger Flemming Nielsen, fagchef i Ringkøbing-Skjern.