Fortsæt til indhold
Indland

Prins Christian har allerede kørekort, men der er lang vej til at styre Danmark

Prins Christian har været nummer to i arvefølgen siden sin fødsel, men han får ikke plads til Statsrådet, selv om han nu fylder 18 år. For han er nemlig ikke tronfølger.

For de fleste er 18-års fødselsdagen adgangen til et kørekort. Men det har prins Christian allerede erhvervet, fordi han har trænet med en voksen på passagersædet. Når han med balkonscene og gallafest fejrer sine første 18 år søndag, er det en helt anden form for mærkedag. Med helt andre ændringer end retten til at kunne styre en bil.