Et stort flertal af Det Etiske Råd siger nej til aktiv dødshjælp. Men regeringen har ikke opgivet idéen

Et rungende nej tak.

16 af 17 medlemmer af Det Etiske Råd siger i klar tale nej til at indføre aktiv dødshjælp i Danmark i stil med de modeller, der findes i henholdsvis Holland og den amerikanske stat Oregon. Men dermed er diskussionen ikke slut, for regeringen leder stadig efter en dansk model for en mere værdig død.

»Indførelsen af aktiv dødshjælp vil grundlæggende ændre vores normer i samfundet, sundhedsvæsenet og menneskesyn, ligesom det vil forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme, livskvalitet og omsorg,« lyder det fra rådsformand Leif Vestergaard Pedersen.

Debatten om aktiv dødshjælp tog til i styrke, da statsminister Mette Frederiksen (S) på sommerens Folkemøde på Bornholm åbnede muligheden for aktiv dødshjælp på dansk jord, og på den baggrund har Det Etiske Råd gennemgået to kendte modeller.

Det store flertal i rådet begrunder dets afvisning af aktiv dødshjælp i den form, den findes i Holland og Oregon, med, at det skubber til vores kollektive opfattelse af, hvad et godt liv er på de sidste strækninger. Og dermed også, hvad en god og værdig død indebærer.

»Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, er risikoen for, at det vil påvirke synet på bestemte grupper i samfundet, for stor,« som det hedder i den fælles udmelding fra Det Etiske Råd.

Det 17. medlem af rådet – og dermed mindretallet – argumenterer for, at der må kunne etableres »en forsvarligt reguleret form for dødshjælp«, og hun peger på, at det kunne ske gennem en screeningsproces, hvor det vurderes, om der er tale om en såkaldt »fornuftshabil« person, som har et fast og vedvarende ønske om at dø.

For Leif Vestergaard, formand for Det Etiske Råd, er spørgsmålet om aktiv dødshjælp et klokkeklart dilemma mellem hensynet til den enkeltes selvbestemmelse og hensynet til andre mennesker, samfundsværdier og menneskesyn.

»Jeg anerkender fuldt ud, at der findes mennesker, som er fuldstændig beslutningskompetente, og hvis lidelse opleves så omfattende, at man godt kan forstå den pågældendes indtrængende og vedvarende ønske om at dø. Men hvis vi skulle tillade aktiv dødshjælp, vælter der straks en række andre uacceptable etiske problemer frem, som vi ikke kan finde løsninger på,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Lægger et pres

Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, er der stor risiko for, at vi skaber en form for forventning om at tage imod tilbuddet om dødshjælp rettet mod bestemte grupper i samfundet, påpeger han.

For det første skal man i en lov definere, hvilke grupper der kan være ramt af et så forfærdeligt liv, at vi som samfund vil tilbyde at hjælpe dem af med livet. Den opgave er svær – ja, umulig – mener han.

»For hvis vi siger til et menneske med f.eks. vidtgående handicap, at vedkommende nu får en mulighed for at vælge dødshjælp, tvinger vi den pågældende til at overveje, om ikke dødshjælp var en god ting. Det havde vedkommende måske aldrig overvejet. Vi vil lægge et pres på en gruppe mennesker, og som samfund kommer vi til at devaluere livet hos nogle mennesker, som selv synes, de har et godt liv,« siger Leif Vestergaard.

Hans store bekymring er, at vi med indførslen af aktiv dødshjælp sender et signal om, at man ikke må være til besvær.

»Ikke fordi hospitalspersonalet, de pårørende eller kommunen vil sige det, men alligevel … der vil ligge et indirekte pres,« siger Leif Vestergaard Pedersen med henvisning til erfaringer fra Oregon, hvor op mod halvdelen af dem, som ønsker at få hjælp til at begå selvmord, bl.a. begrunder det med, at de ikke vil være en byrde for pårørende eller omsorgspersoner.

Et andet problem ved indførslen af aktiv dødshjælp er ifølge flertallet af rådet, at vi også skal udpege en gruppe mennesker – f.eks. læger – til at tage stilling til, om den person, der søger om aktiv dødshjælp, har et forfærdeligt liv. Men hvad ved læger eller andre faggrupper om det, spørger de? Og kan man så tillade sig at sige til et menneske, som søger om at få hjælp til at komme herfra: Nej, du får ikke lov. Du har ikke et forfærdeligt liv?

Et tredje problem er, hvordan vi skal sikre, at de mennesker, der ønsker af få hjælp til at dø, er i stand til at træffe beslutning om det – at overskue konsekvensen af det?

Lindring frem for dødshjælp

Ifølge Leif Vestergaard og det store flertal af rådet bør vi i stedet satse langt mere på god palliativ behandling – at give døende den nødvendige lindring og smertedækning, som der er rig mulighed for i loven allerede i dag. Hvis vi havde en ordentlig palliativ indsats, var aktiv dødshjælp ikke så nødvendigt.

»Og så skal vi stoppe behandling og overbehandling i den sidste tid, som ikke er i patientens interesse. Vi skal informere patienten endnu mere om retten til at sige nej,« lyder det for etikformanden.

I Holland er antallet af mennesker, som tager imod aktiv dødshjælp, steget støt siden indførslen. I 2022 afsluttede 9.720 personer livet på denne måde. Det svarer til 5,1 pct. af alle dødsfald. Men andelen er formentlig højere, efter at dødsattestundersøgelser har vist, at kun omkring 80 pct. indrapporteres.

58 pct. af dem, som afslutter livet gennem aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, er kræftpatienter, 16 pct. har en kombination af flere sygdomme, 7 pct. har ALS. Men også psykisk sygdom og demens optræder på listen over årsager til at få hjælp til at afslutte livet.

Opgørelser fra Oregon, hvor man tillader assisteret selvmord, viser, at tab af livskvalitet og selvbestemmelse er de begrundelser, som op mod 90 pct. angiver, når de ansøger om at afslutte livet, men som nævnt angiver næsten halvdelen også, at de ønsker at dø, fordi de ikke vil være en byrde for pårørende eller omsorgspersoner.

Selv om Det Etiske Råd er meget klar i mælet, er diskussionen om aktiv dødshjælp ikke lagt død i regeringen, som netop har bebudet et udvalg med overskriften ”En værdig død” med sognepræst og debattør Katrine Lilleør som formand. Endnu er hverken udvalgsmedlemmer udpeget eller kommissoriet fastlagt, men sundhedsminister Sophie Løhde (V) understreger, at regeringen stadig leder efter en særlig dansk model for dødshjælp.

»Jeg tager Etisk Råds udtalelse til efterretning og noterer mig samtidig, at rådet opstiller en række centrale spørgsmål, som rådet mener, at man bør forholde sig til, hvis man vil udforme en model for dødshjælp. Det gælder f.eks. spørgsmålene om, hvilke patientgrupper der evt. vil skulle tilbydes hjælp til at dø, og hvilken rolle sundhedsvæsenet i givet fald vil skulle spille. Det er væsentlige spørgsmål, som det nye udvalg for en mere værdig død kan inddrage i sit arbejde for dermed at skabe debat og understøtte regeringens ønske om at skabe en dansk model for en mere værdig død i forlængelse af den tradition, vi har i Danmark for pleje og behandling af palliative patienter,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Sophie Løhde.

Frygter glidebane

Hos Enhedslisten tolker sundhedsordfører Peder Hvelplund Det Etiske Råds melding mere kontant, og han glæder sig over, at et så klart flertal siger nej til aktiv dødshjælp som en mulighed i Danmark.

»Jeg er helt enig. Vi er ikke tilhængere af aktiv dødshjælp, og der ligger allerede en del muligheder for at hjælpe mennesker i den sidste tid – hospice, lindrende behandling osv. – og de tilbud skal styrkes. Jeg vil være bange for, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp vil blive en glidebane, hvor man langsomt udvider målgruppen af de mennesker, som kan få tilbuddet, og det vil øge presset på mennesker med handicap og alvorlig sygdom,« siger han.

Hvis aktiv dødshjælp bliver en mulighed, vil det involvere sundhedspersoner, og her er Lægeforeningen glad for Det Etiske Råds stillingtagen, fastslår formand Camilla Rathcke:

»Hvis først dødshjælp bliver en mulighed, er der for stor risiko for, at det bliver til en forventning rettet mod særlige grupper i samfundet. Lægeforeningen er helt på linje med Det Etiske Råd. Vi mener, at aktiv dødshjælp er i grundlæggende strid med lægens og sundhedsvæsenets rolle, som er at gavne patienter gennem forebyggelse, behandling og omsorg. Ikke at forårsage patientens død. Vi bør ikke indføre aktiv dødshjælp i Danmark.«