Karsten Lauritzen ville ikke have særbehandling. I dag fortryder han, at han ikke bad om hjælp

»Jeg husker tydeligt, hver gang pædagogen kom ind og hentede mig i klassen.«

»Det var så pinligt. Så skamfuldt.«

»Nu skulle jeg ud og have særbehandling.«

Det var egentlig ikke, fordi Karsten Lauritzen oplevede ordblindhed som en begrænsning i sig selv. Det var skammen over at være ordblind, der begrænsede ham.

»Folk ser på dig som et offer, og de synes, det er synd for dig. Det er ligesom at tisse i bukserne, for det kan føles meget rart, men det hjælper dig ikke,« lyder det fra den tidligere skatteminister.

Som barn gik han til en talepædagog, som kunne finde på at hente ham midt i skoleundervisningen. Det var ifølge ekspolitikeren så pinligt, at han nægtede at bede om hjælp, da han fandt ud af, at han også have problemer med at stave.

Det var for skamfuldt. Han havde lidt nederlag nok. Men i bagklogskabens lys skulle han have haft professionel hjælp allerede i de små klasser.

Skammen sidder stadig dybt i ekspolitikeren, der i dag er branchedirektør for DI Transport.

»Selv i dag i mit voksenliv kan jeg mærke en lille knude i maven, når jeg skriver: Jeg er ordblind,« har han delt i et opslag på LinkedIn.

Karsten Lauritzen har via sit arbejde erfaret, at ordblindhed og stave- og læsevanskeligheder begrænser mange i transportbranchen. Og det er en skam, mener ekspolitikeren. Der er nemlig hjælp at hente. Hjælp, som han i dag fortryder, at han ikke bad om.

»Jeg er generelt superdårlig til at bede om hjælp. Det er noget, jeg stadig arbejder med,« siger han og tilføjer, at han er blevet bedre til det.

Selv om det ifølge Karsten Lauritzen er blevet lettere at tage en offentlig diskussion om ordblindhed, end da han var barn, er der stadig lang vej igen, mener han og henviser til forskellige Facebook-grupper, som for eksempel gruppen ”Jeg dømmer dig, når du staver forkert”, der har 17.000 medlemmer.

Derfor slutter han sit opslag med ordene:

»Tro ikke, at ordblinde er dumme mennesker. Ordblindhed har intet med intelligens at gøre. Sig det gerne videre.«

Som dreng var Karsten Lauritzens helt store drøm at blive folketingspolitiker. Da han ikke ville bede om hjælp, tog han sagen i egen hånd og begyndte at læse som besat. I dag har han læst hundredvis af bøger.

Mest vild er han med at læse danske krimier eller litterære klassikere af for eksempel Ernest Hemingway, Charles Bukowski og Gabriel García.