»Jeg har længe vidst, at der foregik noget, som var helt galt i miljøet omkring skolen«
Børn og unge lokkes af organiserede kriminelle til kreditkortsvindel, lyder politiets teori. I Ikast-Brande er forældre til skolebørn blevet advaret om det nye fænomen. »Jeg fik et chok over det brev,« lyder det fra en af forældrene.
Skolebørn ned til 13 år, der bliver lokket og brugt som muldyr i organiseret kreditkortsvindel.
Det er virkeligheden for Midt- og Vestjyllands Politi, som aktuelt sidder med en sag, hvor en 13-årig fra Ikast-Brande Kommune er blevet sigtet for at have foretaget seks hævninger med et franarret dankort. En sag, som skriver sig ind i en særlig type kriminalitet, som for alvor er blevet udbredt i Danmark i 2023.