Borgere overfuser ansatte hos Vurderingsstyrelsen
En bølge af vrede telefonhenvendelser har ramt Vurderingsstyrelsen i kølvandet på de nye foreløbige ejendomsvurderinger. »Medarbejderne er blevet forskrækkede,« lyder det fra en tillidsrepræsentant.
Medarbejderne bag telefonerne i Vurderingsstyrelsen er trænede. Og det er slet ikke første gang, de har modtaget henvendelser fra borgere, der er frustrerede og uforstående.
Men det, der har ramt dem i kølvandet på de for nylig offentliggjorte ejendomsvurderinger, har fået dem til at råbe vagt i gevær.