Trygheden er truet i områder uden akutbiler
Region Midtjylland har besluttet at skære fire akutlægebiler væk. De kører simpelt hen for lidt, lyder argumentet. Ifølge Ringkøbing-Skjerns borgmester øger det utrygheden i de tyndt befolkede områder.
Flere udkantsområder i Midtjylland mister deres akutbiler, der ellers har været med til at skabe tryghed i områder, hvor det lokale sygehus er forsvundet
Således kan borgerne i og omkring Ringkøbing, Lemvig, Grenaa og Silkeborg ikke i fremtiden regne med at få hjælp fra en akutlægebil, hvis noget går galt. Sparekniven i Region Midtjylland har punkteret dækkene på fire akutlægebiler i de fire jyske byer, som ligger længst fra de store sygehuse.