Ekspert: Russernes aktivitet kan have været i den »ubehagelige ende«

Rusland har gang på gang forsøgt at snige efterretningsagenter ind i Danmark, når der skulle godkendes nyt personale til ambassaden i København.

Det er den forklaring, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bruger som årsag til, at Danmark fredag har givet Rusland én måned til at sende godt en tredjedel af dets ambassadepersonale hjem til moderlandet.

Ifølge senioranalytiker i Tænketanken Europa og fhv. ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo har der været grelle sager frem mod beslutningen. For ham er det især sager om forberedelse af hybridkrig afdækket af en stribe nordiske medier i fællesskab, og så en spritny afsløring i Information, der tydeliggør Ruslands ageren.

Den nye Information-afsløring går på, at en officer fra Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, med tidligere involvering i adskillige profilerede operationer siden februar officielt har været diplomat i Danmark.

Jacob Kaarsbo peger på, at agenten, 43-årige Vladimir Grekov, med sin profil og fortid kan have været et led i reelle forberedelser til hybridkrig.

»Og så er det ovre i en ende, hvor det bliver virkelig ubehageligt. Hvis du så har kontraspionagen på plads og et overblik over, hvad det er, russerne render rundt og laver, så kan det i et eller andet omfang, være fint nok stadig at holde styr på det ad den vej. Men nu har det åbenbart grebet om sig i et omfang, hvor Danmark føler, at det er for meget,« siger Jacob Kaarsbo.

I en udtalelse fra den russiske ambassade på Kristianiagade bliver beslutningen kaldt hysterisk, anklagerne udokumenterede og diverse mediers historier over en bred kam beskrevet som bagtaleri af diplomatiske aktiviteter.

Omvendt har Lars Løkke Rasmussen fra sin side talt om behovet for at »trække en streg i sandet«, fordi Rusland adskillige gange har forsøgt at få godkendt nyt ambassadepersonale, som reelt var agenter.

Jacob Kaarsbo forklarer, at det er helt forventelig kontraspionage fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) at holde øje med persongalleriet på den russiske ambassade:

»Og jeg tror ikke, at russerne bliver helt forbavsede over, at Danmark laver kontraspionage på dansk grund. Så på den måde afslører vi ikke noget her. Og når Danmark så udviser og siger, at ”nu vil vi ikke have, at I driver agentcentral fra Kristianiagade mere”, jamen, så er det sådan, klaveret spiller. Det er et offensivt skridt fra dansk side, men det har man reserveret, til man syntes, at det var nødvendigt.«

Og Kaarsbo understreger, at der ikke kan bliver tale om noget øje-for-øje respons den anden vej.

»Er der en tidligere dansk jægersoldat ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste til at lave skyggeoperationer rundt omkring i verden, som er ansat på ambassaden i Moskva? Nej, det er der ikke. Man kan så også sige, at det at drive informationsindhentning centralt fra ambassaden alt andet lige er lidt for åbenlyst.«

PET har i et svar til Informations dækning af den konkrete agent svaret, at det er vurderingen, at russiske efterretningstjenester har tradition for at udnytte systemet for internationalt diplomati.

Som følge af beslutningen skal Ruslands ambassade sende 10 medarbejdere ud af landet, så der maksimalt er 5 diplomater og 20 ansatte fra det administrative og tekniske personale tilbage. Det svarer til antallet af medarbejdere på Danmarks ambassade i Moskva.