Fortsæt til indhold
Indland

Fremtiden banker på – er sommerens vilde rekorder hverdag om 10 år?

Hedebølge efter hedebølge, tusindvis af skovbrande og en orkansæson, hvor man nu forudser endnu flere kraftige storme. Eksperter forventer, at denne sommers vilde vejr bliver fremtidens normale. Har mennesket endegyldigt ødelagt klimaet? Eller er der stadig håb?

Vi har i løbet af sommeren i dén grad fået det ekstreme vejr lige i ansigtet.

Efter hedebølger, rekordhøje temperaturer, tusindvis af skovbrande, voldsomme skybrud, vilde storme og massive oversvømmelser, der har kostet menneskeliv i hele verden, hober spørgsmålene sig op:

Har mennesket endegyldigt ødelagt Jordens klima?

Ser vi nu global opvarmning accelerere?

Er der ikke længere nogen vej tilbage?

Hvad venter os i fremtiden?