Fortsæt til indhold
Indland

En dansker i rummet - igen

I denne uge er der er næppe nogen, der har kunnet undgå at få at vide, hvem Andreas Mogensen er, og at han lige nu er afsted på endnu en rumrejse. Ugen indbefattede også mord på Christiania, en dansk etapevinder i Vueltaen og startskuddet på Aarhus Festuge.

Lørdag den 26. august - Den danske astronaut Andreas Mogensen bliver sendt afsted med sine tre kollegaer på Huginn-missionen lørdag formiddag kl. 9.27 dansk tid mod deres rejse ud i rummet fra affyringsrampen på Kennedy Spacecenter i Florida i USA. Foto: Joe Skipper/Reuters
Lørdag den 26. august - Politiet er massivt til stede ved Christiania, efter at flere personer er blevet ramt af skud. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Torsdag den 31.august - Mindst 73 personer har mistet livet i en stor brand i en lejlighedsbygning midt i den sydafrikanske storby Johannesburg. Branden brød ud cirka klokken 1.30 lokal tid natten til torsdag. Foto: Michele Spatari/AFP
Onsdag den 30.august - Jewell Baggett og hendes mand, Brian Cunningham, går rundt i ruinerne af deres hjem i Horseshoe Beach i Florida, efter at stormen Idalia har efterladt tydelige ødelæggelser. Foto: Cheney Orr/Reuters
Søndag den 27. august - Den danske cykelrytter Andreas Kron (Lotto Dstny) vandt 2. etape af Vuelta a España efter flot solokørsel på de sidste 3 km. Det er første gang i karrieren, at Andreas Kron vinder en etape i en grand tour. Foto: Pau Barrena/AFP
Lørdag den 26. august - Lysfesten vender for tredje gang tilbage til Aarhus Festuge. "The Sunset Garden", som er lavet af de lettiske lysdesignere Those Guys Lighting, er et af værkerne i Lysfesten placeret ved Spejlbassinerne mellem Navitas og Bestseller-bygningen ved Aarhus Havn. Foto: Emilie Toldam Futtrup
Onsdag den 30.august - Indbyggere i Gabons hovedstad, Libreville, fejrer, at militæret har taget magten i det vestafrikanske land. Kuppet i Gabon er det ottende militærkup i et vest- eller centralafrikansk land siden 2020. Senest har et kup i Niger medført en frygt for en afrikansk storkrig. Foto: AFP
Onsdag den 30.august - Madkamp på den årlige tomatfestival Tomatina i Bunol i Spanien. Traditionen tro samles de 15.000 deltagere og kaster 120 tons tomater efter hinanden i en gigantisk tomat-gadekamp. Foto: Jose Miguel Fernandez/AFP