Dansk astronaut er blevet opgraderet til ”luksus”, men alligevel kan det godt komme til at lugte lidt
Når Andreas Mogensen ankommer til Den Internationale Rumstation, er ”truckervask”, klistret mad og toilet med udsugning en del af hverdagen.
En ny hverdag møder den danske astronaut Andreas Mogensen, når han – hvis alt går vel – ankommer til Den Internationale Rumstation søndag morgen.
For hvordan tager man bad, når vandet ikke falder nedad som i brusebadet derhjemme?
Hvordan tisser man?
Kan man putte maden i munden?
Hvordan undgår man, at kroppen tager skade af måske otte måneder i vægtløs tilstand?