Ungdomspolitikere: Folk taler grimt til os, fordi vi er unge
Unge politikere får ofte en hård start på den politiske scene. Ungdomspartier beretter om en hverdag med hadefulde kommentarer og er nervøse for, at det afskrækker unge fra at deltage i debatten.
»Jeg er blevet kaldt fascist, racist, nazist, idiot og et dårligt menneske.«
Christian Holst Vigilius er en af flere ungdomspolitikere, der ofte modtager hadefulde kommentarer på internettet. Det har fået ham til at overveje, om politik er det værd.