Dobbelt så mange unge får denne diagnose

Anoreksi, bulimi, ortoreksi eller BED. Spiseforstyrrelse viser sig på flere måder – og hos flere unge.

De sidste 15 år er antallet af 15-24-årige, der bliver diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, steget og steget.

I 2022 fik 6.132 unge konstateret en spiseforstyrrelse, hvilket var dobbelt så mange som i 2007, hvor 3.053 fik diagnosen.

Det viser en analyse fra Momentum, der er baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

At flere unge får konstateret en spiseforstyrrelse, kan mærkes hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Det fortæller direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade Laila Walther til kommuneforeningen KL:

»Der er meget stort fokus på krop, vægt og udseende i samfundet generelt – og især på de sociale medier. Det er med til, at flere og flere unge mistrives, og mange starter med intensiv træning og stor opmærksomhed på, hvad de spiser. For nogle af dem udvikler det sig til en decideret spiseforstyrrelse.«

Med flere syge stiger behovet for hjælp.

Det kan mærkes i foreningens rådgivning, hvor antallet af henvendelser, ifølge direktør Laila Walther, er steget med 16 pct.

Kalder på klarere linjer

Mens selve behandlingen af spiseforstyrrelser som regel foregår i den regionale psykiatri, har kommunerne ansvaret for forebygge og støtte de unge, når de bl.a. udskrives efter indlæggelse.

Kommunerne kan støtte de unge ved f.eks. at tilbyde en plads på et specialiseret botilbud for unge med spiseforstyrrelser, hvis ikke den pågældende kan bo i eget hjem.

Men retningslinjerne for kommunernes gøren og laden er modstridende, mener Ulrik Wilbek, der er formand for Socialudvalget i KL.

»De forskellige anbefalinger er ikke samstemt, og til tider modsiger de decideret hinanden, da de kommer fra to forskellige styrelser og er baseret på to forskellige lovgivninger,« siger Ulrik Wilbek til KL.

Formanden henviser til serviceloven under Social - og Boligstyrelsen, som kommunerne arbejder efter, og sundhedsloven under Sundhedsstyrelsen, som både regionerne og kommunerne arbejder efter.

Det skaber forvirring, og det kan mærkes hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, fortæller direktør Laila Walther.

»Da Sundhedsstyrelsens retningslinjer for rehabilitering er “kan”- og ikke “skal”-bestemmelser, kan det være uklart, hvilke opgaver kommunerne egentlig har ansvaret for,« lyder det fra Laila Walther til KL.

Flere ressourcer

I takt med at flere unge er blevet syge med en spiseforstyrrelse, er kommunernes udgifter steget på området.

Derfor kalder kommunerne på flere ressourcer fra Christiansborg, så opgaven kan løftes på »en tilfredsstillende måde«, lyder meldingen fra Ulrik Wilbek.

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade får de henvendelser fra familier, der har oplevet, at der er gået flere måneder, før de er blevet kontaktet af kommunen.

Det kan få fatale konsekvenser, lyder vurderingen fra direktør Laila Walther.

»Man kan risikere at tabe både 10 og 15 kg, og så er man tæt på en genindlæggelse, og det forlænger naturligvis også sygdomsperioden,« siger hun.

Laila Walther efterlyser nye forløbsprogrammer, der præciserer, hvordan kommuner og regioner skal arbejde sammen.

»Det skal f.eks. være tydeligt, at regionerne ikke kan udskrive en patient, før der ligger en kommunal plan. Det skal sikre, at den ene part – hvad enten det er regionen eller kommunen – ikke slipper en patient, før den anden part tager over,« siger hun.