Danskernes spildevand afslører stigning i coronasmitten

Fra at have været et hverdagsemne er corona for manges vedkommende vel nærmest gået i glemslen. Det er virussen dog ikke helt hos Statens Serum Institut.

Her analyserer man hver uge spildevandsprøver fra i alt 29 renseanlæg på tværs af landet centreret om de store byer. Og efter mange ugers nærmest konstant nedgang ses der i prøverne fra uge 27, som blev offentliggjort tirsdag i denne uge, en stigning i koncentrationen af coronavirus i spildevandet i hele landet.

Ifølge Bolette Søgaard, sektionsleder ved Statens Serum Institut, er man opmærksom på stigningen, men man afventer, om stigningen fortsætter.

»Spildevandsovervågningen er en af de eneste metoder, vi har nu til at følge covid-19-smitten i befolkningen, fordi antallet af test er både lavt og anderledes end tidligere. Så vi følger i stedet spildevandsprøverne hver uge,« siger hun og forsætter:

»Vi ser på trenden – altså hvordan det går henover nogle uger. Vi konkluderer ikke noget ud fra en enkelt uges data. Ja, det går opad, men vi må afvente og se, om det forsætter kommende uger. Og så skal man huske, at det fortsat er på et meget lavt niveau.«

De første godt to uger af juli har budt på en række begivenheder herhjemme, som under coronaepidemien ville været blevet betegnet som potentielle supersprederbegivenheder: Roskilde Festival, Elton John-koncerter i Royal Arena, Pet Shop Boys samme sted og to Coldplay-koncerter i Parken.

Selv om det altså ifølge Statens Serum Institut er for tidligt at sige noget om, hvorvidt smitten faktisk stiger – og om det så er noget, myndighederne skal følge tættere – så ved man af erfaring, at sådanne begivenheder kan sprede ikke bare coronavirus, men også andet utøj.

»Vi ved om smitsomme sygdomme, at store begivenheder er et af de steder, man kan blive smittet. Nogle af begivenhederne, som eksempelvis Roskilde Festival, er jo langvarige, og hvor man bor tæt under det, vi kalder husstandslignende forhold. Det gør sig gældende for både covid, men også andre sygdomme, eksempelvis forkølelser.«

Er man kommet hjem fra koncerten eller festivalen med en hæs stemme, der ikke kan tilskrives fællessang til ”Tiny dancer”, er det dog ikke nødvendigt at drøne ned på det nærmeste apotek og købe en coronatest.

»Man skal begynde at se på covid-symptomerne, som du ville have opført dig, inden vi vidste, at der var noget, der hed covid-19. Der ville man, hvis man var syg, gå hjem under dynen og lægge sig, indtil man var rask igen,« siger hun og forklarer om, hvorfor myndighederne så fortsætter overvågningen:

»Grunden er, at vi fortsat skal lære mest muligt på vejen, og skulle der mod forventning ske noget helt uventet, skal vi også være klar. Prøverne viser os noget, vi ikke kan få viden om andre steder fra pga. ændringen i teststrategien.«

Situationen er ifølge Bolette Søgaard nu, at vi står med en virus, som ligesom en forkølelsesvirus hele tiden bliver bedre til at undslå sig immunsystemet.

»Og så bliver man smittet igen, men forskellen er nu, at folk har en grundimmunitet, der beskytter dem. Samtidig er der sket noget med virus over tid, så den nu er en smule mindre sygdomsfremkaldende,« konstaterer sektionslederen.

Coronavirus betegnes ikke længere som samfundskritisk og fra marts i år ej heller som almen farlig sygdom af sundhedsmyndighederne.