Blev gerningsmanden bag Fields-skyderiet svigtet af psykiatrien? Minister ser gerne en ny undersøgelse af forløbet
I hvor høj grad svigtede myndighederne i behandlingen af den mand, der i sommeren 2022 begik det værste masseskyderi i nyere tid i Danmark? Det spørgsmål blafrer stadig i vinden, mener flere politikere. Ministeren ser gerne en ny undersøgelse af forløbet.
Alt må frem i lyset. Sådan lyder det fra en række psykiatriordførere, efter at nye oplysninger om Field’s-gerningsmanden er blevet præsenteret i retten.