Fortsæt til indhold
Indland

Ekstrem regn gav stor erstatning – nu kan landmand få penge for tørke

Et nyt middel mod konsekvenserne af tørke, oversvømmelser og andre ekstreme vejrhændelser vinder frem. Det har landmand Søren Korsgaard nydt godt af – og det kommer han formentlig til igen i år. I fremtiden kan der blive endnu mere brug for hjælp, når ekstremt vejr i stigende grad rammer også Danmark.

Den voldsomme tørke i 2018 kostede Søren Korsgaard flere hundrede tusinde kroner, fordi hans afgrøder visnede. Ifølge klimaforskere er det ændrede klima formentlig hovedforklaringen – og det kan blive endnu værre, i takt med at det bliver varmere, og klimaet bliver mere ustabilt.

Efter tørken tog Søren Korsgaard et nyt middel i brug for at sikre sig mod konsekvenserne af den globale opvarmning. Men paradoksalt nok er det skader på grund af for meget regn – og ikke for lidt – der siden 2021 har givet ham en stor erstatning for tabte indtægter.

»Jeg vil i hvert fald kun anbefale andre i samme situation at gøre som mig. Det er så store beløb, der er på spil. De ekstremer kommer jo hyppigere og hyppigere – enten er det tørt i en lang periode, eller også er det meget vådt,« siger han.