Minister varsler modtræk over for banders nye guldgrube
De står bag organiserede callcentre, der målrettet går efter at svindle ældre mennesker. Politiet kalder banders nye guldgrube for »kynisk og afstumpet«, og tallene viser, at kriminaliteten er i vækst. Nu vil justitsministeren slå tilbage.
Vold, våben, narko og afpresning. Kriminalitet som ofte knyttes til rocker- og bandemiljøet.
Men en ny type »kynisk« kriminalitet har i løbet af de seneste år vundet større indpas i miljøet og er blevet en guldrandet forretning.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at myndighederne står foran en »kæmpe opgave« og varsler nu et modtræk.