»Stram«, »skrabet« eller »en stor investering«? Regionernes økonomi er på plads

En stor investering, en skrabet model. Stram som sidste år.

Kært barn har mange navne.

Sådan er det også for den aftale, som danner rammen for, hvor mange penge de danske regioner må bruge på at drive blandt andet landets sygehuse. Regeringen og regionerne blev enige fredag aften til finansminister Nicolai Wammens (S) tilfredsstillelse.

»Jeg er glad for, at vi har en aftale, som giver os mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen,« sagde Wammen fredag aften.

Mere nede på jorden er regionernes formand Anders Künau (S). Han påpeger, at der i forhandlingerne er kæmpet for hver en krone. Danske Regioner ser den økonomiske aftale som noget, der akkurat kan gennemføres. Anders Künau er særligt bekymret for udviklingen i udgifterne til medicin, som han mener risikerer at udhule pengene.

»Regionernes økonomiske situation betyder, at det flere steder vil være nødvendigt at foretage svære prioriteringer.«

Den økonomiske ramme for sundhedsområdet løftes med 1,35 mia. kr. Regionerne skal dog samtidig spare 300 mio. kr. på administration herunder lægesekretærer. Pengene skal i stedet bruges på at skaffe mere klinisk personale som sygeplejersker og læger.

De besparelser kan få den modsatte effekt, advarer HK Kommunal. For deres medlemmer sidder bestemt ikke og triller tommelfingre, siger formand Lene Roed:

»Det er jo ikke sådan, at opgaverne bare forsvinder. Min bekymring er, at lægerne og sygeplejerskerne får flere administrative opgaver. Det vil præge patientflowet, og der kan komme længere ventelister.«

Store årgange fylder 80

Det er få dage siden, at regeringen kørte det tunge skyts frem på Rigshospitalet og præsenterede en ny sundhedspakke med statsminister Mette Frederiksen (S) i front. Her lovede regeringen et presset sundhedsvæsen og i særdeleshed kræftområdet godt 5 mia. kr. ekstra årligt.

På pressemødet bebudede statsministeren, at Danmark »skal have verdens bedste sundhedsvæsen«. Netop den sætning irriterer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

»Med pressemødet tidligere på ugen vil befolkningens forventninger til sundhedssystemet buldre opad. Men de penge begynder først for alvor at rulle ind i 2026. Den aftale, der er indgået nu, er ligeså stram og skrabet som sidste år,« siger Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

Han anerkender, at inflationen lige nu dikterer de overordnede rammer for, hvor mange penge det er forsvarligt at give til eksempelvis sygehusdriften.

»I en periode med høj inflation giver det mening at have en stram finanspolitik, men reelt taler vi om, at regionernes driftsbudget øges med 1,1 mia. kr. Det kan måske lige dække den demografisk udvikling, som er markant disse år. Vi bliver flere danskere og flere ældre. De store årgange er fyldt eller fylder 80 år nu, og så stiger risikoen for sygdomme.«

Jes Søgaard mener også, det kan blive svært at spare 300 mio. kr. på administration.

»Det lyder godt at spare på administrationen, men man risikerer at fodre hunden med egen hale. Det nytter ikke, hvis lægerne og sygeplejerskerne får øget deres administrative arbejde.«

I den nye aftale er der afsat lidt flere penge end sidste år til såkaldte anlægsmidler, så eksempelvis bygninger i dårlig forfatning og gamle it-systemer kan friskes op. Et nøk i den rigtige retning, siger Lægeforeningen. Dog langt fra nok:

»Det kan få konsekvenser for produktiviteten og dermed give længere ventelister og faldende kvalitet i behandlingen. Det kan blive endnu dyrere at rette op på,« siger formand for lægeforeningen Camilla Rathcke.

Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få et interview med Nicolai Wammen.