Fortsæt til indhold
Indland

En lille dreng vokser i Zandra Thunbos mave. Han er allerede omfattet af en privat forsikring

En ny velfærdsforsikring til gravide er blot et af mange tegn på, at flere og flere danskere ikke vil nøjes med den offentlige velfærd og forventer ringere service i fremtiden. Det bekymrer både politikere og medarbejdere i kommunerne.

Efter en ufrivillig tidlig abort i fjor har bekymringen sneget sig ind i den 33-årige Zandra Thunbos hoved. For selv om hun hurtigt blev gravid igen og allerede er 17 uger henne, ved hun, at noget kan gå galt, når man venter et barn.

Derfor valgte hun en løsning, som bekymrer både politikere og medarbejdere i kommunerne.